Lidt utraditionelle kokostoppe

Lige siden jeg kan huske har jeg haft et ønske om at bage kokostoppe selv. Disse store, saftige, velduftende toppe af cremet kokos typpet i chokolade... bare tanken kunne få mine tænder til at løbe i vand. Listen over hvilke mærker der ikke indfriede forventningerne, var større end listen over dem der gjorde, hvilket burde have været en motivator for at øge indsatsen i jagten på den gode kokostop.

I lang tid har jeg så gået og læst opskrifter, sammenlignet og smagt med hjernen uden at finde et tilfredsstilende emne at forsøge mig på (måske en fiasko ville være en tand for desillusionerende i håbet om at finde nogle der smagte som fantasikys?)

Så faldt jeg over Kille Ennas ny bog "Kartofler". Stor og flot, og helt sikkert indeholdende en masse spændende og super lækre opskrifter, jeg har i forvejen "Krydderier" til sammenligning, men jeg købte den bare ikke. Jeg end ikke lånte den på biblioteket, hvorfor ved jeg ikke.
Pludselig da jeg stod ved bladhylden i brugsen faldt mit blik på temaet i Mad&Venners ny nummer. Det var noget med bl.a Kille Ennas kartoffelbog og af en eller anden grud faldt det ned i min kurv (Pokkers trækvind der er i sådan et supermarkede).

Ganske rigtigt, bladet indeholdt en håndfuld af Killes opskrifter og især én: Den (ultimative) opskrift på kokostoppe.
Grundet mangel på rugbrød! havde jeg Magni hjemme fra børnehave og han syntes at det var en udemærket ide at gå i køkkenet. Mig altså, han selv var optaget af at spille computer. Selv da jeg klagede min nød over at beholdningen af kokosmel ikke var så stor som antaget (der manglede f*cking 33 gram) tog han ikke større notits af sagen end at jeg kunne være smuttet i Netto og tilbage igen, uden at han ville have opdaget noget.
Det gjorde jeg nu ikke, da jeg kom i tanke om den halve, friske kokosnød jeg havde liggende...
Op i blenderen med kalorius og ta daaa: frisk reven(blendet) kokosmel :-)
Først da jeg tog hul på posen med kardemommekapsler rørte ældstekræet på sig, det er nemlig HANS job at dreje håndtaget på krydderikværnen. Så disse kokostoppe er også med deres dosis børnearbejde, så smager de bedre ;-p
Frisk ingefær, kartoffel og marcipan skulle der også i, og så skulle hele herligheden egentlig havde stået kold til næste dag, men brormand ringede og sagde han ville komme og lege tømmer og dén går jo ikke uden kage til kaffen (de havde også fået lidt over den time som Frk. Enna angav som minimum).

Tajs havde taget frokost med og computernørden var også kommet ind og tøede godt op efterhånden som duften fra de bagende kager bredte sig i lejligheden. Han sad og guffede pommes frites med sin onkel mens jeg dyppede de knapt afkølede kager i chokolade.
Salige smil bredte sig over alles ansigter ved første bid. Kaffe måtte siges at være et noget bedre match end pizza.
Faktisk var det så godt, at succesen blev gentaget knap en halv time senere, da jeg lige havde spottet svigermor gå på biblioteket (Hvem sagde noget om udkigstårn?)
De var også rigtig gode dagen efter, til gæster og kaffe. Og Hrolf det lille kagemonster, han ved skam også godt hvad den der store bøtte gemmer på...