onsdag den 16. marts 2011

Fødselsdagsforberedelser

Min husstand tæller en rolling, nærmere bestemt et stk. babydreng der meget snart ikke er nogen baby mere. Han fylder nemlig år d. 12. april.
Med den første var vi slet slet ikke med på kageræset og dillen med, at fødselsdagsbarnet skulle have sin EGEN kage, som kræet så kunne grave sig igennem... vist til større morskab for de tilstædeværende gæster end for barnet selv, med en grum mavepine i vente næste dag? Men med yngstebarnet her er sagen noget anderledes. Han er slet ikke så sart og temmelig meget med på hvad mad er for noget(og kage, desværre, men den må jeg jo nok selv tage æren for), så han skal også have en bid med.

Når nu min 1 års knægt skal have kage, så SKAL det død og pine være noget ordentligt noget af slagsen (som om kompromis og middelmådighed er en del af mit køkken?), så jeg har gennemtrævlet nettet for at finde noget der så fornuftigt ud.
Det har jeg så fundet her: http://www.anarka.dk/blog/ på Anarkistens (ægte) kagebog og det ser lovende ud.
Stor var min glæde også da der tilsyneladende er tale om samme bagmand(kvinde) som på www.sifbeth.dk, som bære en stor del af skylden for min nye besættelse, kagepyntning.

tirsdag den 15. marts 2011

Lidt for sjov...




Jeg ved ikke hvad der satte det igang, men jeg er blevet temmelig bidt af at arbejde med sprøjteglasur (royal icing).
Lad os nu se om jeg har tålmodigheden når jeg får noget bedre værktøj, end denne billige sprøjtepose fra netto, der desværre kun holdt til disse muffins :-(

Min troffaste køkkensassistent var på pletten og sige god for kvalitten af disse "Devils Food" muffins med royal icing sukkerblomster og "vanilla italian merinque buttercream".

søndag den 6. marts 2011

Beskedenhed i forklædning

Jeg kaster handsken og smider her den første kage i (en forhåbentlig lang række)samlingen af lækre kager min søster og jeg har bagt, nemlig en grufuld chokoladekage.
Billeder kommer når Carsten har geninstalleret kameraets program (han har gemt dem for mig) og så kommer der en nærmere beskrivelse. Nu er jeg ved at gå sukkerkold...

Her er den så, min fødselsdagskage. En grufuldt lækker choko-mursten, der næsten kriminelt vidunderlig smager af (meget) mere...


(Beklager den uredigerede billedekvalitet, vi har endnu ikke installeret adobe på enheden ;-p)

Kagen er her kun semi-pyntet, da jg som sædvanlig brillerede ved at komme for sent til min egen fest OG først havde kagen færdig ½ time EFTER gæsterne havde sat småkagerne il livs... Så det gik lidt stærkt.
Pynten er florsukker blandet med kakao drysset ud over kagen, ananaskirsebær, blåmetalic sukkerstykker og tynde strimler af zucchini.