Min husstand tæller en rolling, nærmere bestemt et stk. babydreng der meget snart ikke er nogen baby mere. Han fylder nemlig år d. 12. april.
Med den første var vi slet slet ikke med på kageræset og dillen med, at fødselsdagsbarnet skulle have sin EGEN kage, som kræet så kunne grave sig igennem... vist til større morskab for de tilstædeværende gæster end for barnet selv, med en grum mavepine i vente næste dag? Men med yngstebarnet her er sagen noget anderledes. Han er slet ikke så sart og temmelig meget med på hvad mad er for noget(og kage, desværre, men den må jeg jo nok selv tage æren for), så han skal også have en bid med.
Når nu min 1 års knægt skal have kage, så SKAL det død og pine være noget ordentligt noget af slagsen (som om kompromis og middelmådighed er en del af mit køkken?), så jeg har gennemtrævlet nettet for at finde noget der så fornuftigt ud.
Det har jeg så fundet her: http://www.anarka.dk/blog/ på Anarkistens (ægte) kagebog og det ser lovende ud.
Stor var min glæde også da der tilsyneladende er tale om samme bagmand(kvinde) som på www.sifbeth.dk, som bære en stor del af skylden for min nye besættelse, kagepyntning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar