Lidt utraditionelle kokostoppe

Lige siden jeg kan huske har jeg haft et ønske om at bage kokostoppe selv. Disse store, saftige, velduftende toppe af cremet kokos typpet i chokolade... bare tanken kunne få mine tænder til at løbe i vand. Listen over hvilke mærker der ikke indfriede forventningerne, var større end listen over dem der gjorde, hvilket burde have været en motivator for at øge indsatsen i jagten på den gode kokostop.

I lang tid har jeg så gået og læst opskrifter, sammenlignet og smagt med hjernen uden at finde et tilfredsstilende emne at forsøge mig på (måske en fiasko ville være en tand for desillusionerende i håbet om at finde nogle der smagte som fantasikys?)

Så faldt jeg over Kille Ennas ny bog "Kartofler". Stor og flot, og helt sikkert indeholdende en masse spændende og super lækre opskrifter, jeg har i forvejen "Krydderier" til sammenligning, men jeg købte den bare ikke. Jeg end ikke lånte den på biblioteket, hvorfor ved jeg ikke.
Pludselig da jeg stod ved bladhylden i brugsen faldt mit blik på temaet i Mad&Venners ny nummer. Det var noget med bl.a Kille Ennas kartoffelbog og af en eller anden grud faldt det ned i min kurv (Pokkers trækvind der er i sådan et supermarkede).

Ganske rigtigt, bladet indeholdt en håndfuld af Killes opskrifter og især én: Den (ultimative) opskrift på kokostoppe.
Grundet mangel på rugbrød! havde jeg Magni hjemme fra børnehave og han syntes at det var en udemærket ide at gå i køkkenet. Mig altså, han selv var optaget af at spille computer. Selv da jeg klagede min nød over at beholdningen af kokosmel ikke var så stor som antaget (der manglede f*cking 33 gram) tog han ikke større notits af sagen end at jeg kunne være smuttet i Netto og tilbage igen, uden at han ville have opdaget noget.
Det gjorde jeg nu ikke, da jeg kom i tanke om den halve, friske kokosnød jeg havde liggende...
Op i blenderen med kalorius og ta daaa: frisk reven(blendet) kokosmel :-)
Først da jeg tog hul på posen med kardemommekapsler rørte ældstekræet på sig, det er nemlig HANS job at dreje håndtaget på krydderikværnen. Så disse kokostoppe er også med deres dosis børnearbejde, så smager de bedre ;-p
Frisk ingefær, kartoffel og marcipan skulle der også i, og så skulle hele herligheden egentlig havde stået kold til næste dag, men brormand ringede og sagde han ville komme og lege tømmer og dén går jo ikke uden kage til kaffen (de havde også fået lidt over den time som Frk. Enna angav som minimum).

Tajs havde taget frokost med og computernørden var også kommet ind og tøede godt op efterhånden som duften fra de bagende kager bredte sig i lejligheden. Han sad og guffede pommes frites med sin onkel mens jeg dyppede de knapt afkølede kager i chokolade.
Salige smil bredte sig over alles ansigter ved første bid. Kaffe måtte siges at være et noget bedre match end pizza.
Faktisk var det så godt, at succesen blev gentaget knap en halv time senere, da jeg lige havde spottet svigermor gå på biblioteket (Hvem sagde noget om udkigstårn?)
De var også rigtig gode dagen efter, til gæster og kaffe. Og Hrolf det lille kagemonster, han ved skam også godt hvad den der store bøtte gemmer på...

Splatbananer

Jeg har jo fået den (underlige) ide, at bestille mad og frugt via. Aarstiderne. Så får man velsmagende råvarer og opskrifter lige til døren, og prisen er også rimelig. Total win win situation 8-)
Bort set fra i fredags. Vi fik de sædvanlige leveringer - oven i købet på en helligdag, så top service der - der i blandt børnenes frugtpose. Hrolf så ganske forventnigsfuldt til mens jeg fremdrog skattekistens indhold (hans øjne havde det der jeg-æder-din-hånd-med-hvis-du-ikke-slipper udtryk) og gav et klynkende hyl af skuffelse, da jeg pakkede en banan ud for blot at lægge den på bordet. Bedre blev det ikke med banan nr. 2, den var lige så stødt/overmoden som den første.
Faktisk var samtlige bananer i posen (og der var ca.8) så medtagne, at der vel var den halve jeg stak ungen der kunne holdes i hånden, resten var der ikke megen råd for...

...når altså ikke lige man er i besiddelse af bogen "Killes Krydderier" der indeholder den mest utrolige opskrift på banankage, med både muscovadosukker, chokolade og sprut! Så jeg greb gryder, potter og pander og gik i gang med at redde de ynkelige rester af dette hersens skide dyre økomos.
Kagen blev til med stor omhyggelighed og en lille smule børnearbejde, Magni kom i hvertfald farende og INSISTEREDE på, at det var ham der skulle dreje kværnen med krydderiblandingen.
Hele herligheden blev bagt, opførte sig som den skulle og blev som belønning toppet med en mundvandsdrivende ganache, med både et skvæt krydderblanding og citrus - min helt egen opfindelse :-D

Næste morgen (ja, sådan en fætter skal trække et døgns tid for at blive RIGTIG god) kørte Carsten på arbejde og ja, han tog hele kagen med før end jeg havde smagt så meget som en krumme... snøft.



Heldigvis sendte han mig en mail midt på dagen, hvor hans afdelingsleder havde rost kagen, citat: ”Har du smagt Tanjas kage, man bliver helt lykkelig”!
(og de svagspisere til hele hans sektion kunne ikke gøre kål på små 24cm, så der var også et stykke til mig da han kom hjem *vild jubel*)

Og så er det altid godt at man på den måde kan give sin mand nogle billige point, bortset fra, at sådan en kage ikke er hverken billig eller nem at lave.

Monstermuffin gone wrong.

En dag jeg sad ved computeren faldt jeg over et billede af en usandsynlig sød og kæk lille muffin. Dén monstermuffin tror jeg da lige jeg skal efterligne, det kan da ikke være så svært? Bare en muffin, noget topping - rulle i kokosmel og stikke en småkage i fjæset på den... Men jo, det er faktisk ikke helt så let.
For det første skal den muffin man bager nok være dobbelt så stor som den lille 4cm. jeg bagte.
Dernæst får man højst sandsynligt et bedre resultat hvis man vælger en mere højthævende variant og går laaangt uden om (de ellers virkeligt lækre) annanasstykker eller anden frugt (det bliver lidt svært at skære et rent cut ned i kagen)
Topping og rulning gik ellers rigtig godt, men mine cookies var rigeligt oversize til at jeg overhovedet gad forsøge, så de røg bare langt ind i skabet (Carsten: hvis du læser med her, så har jeg smidt dem ud).
Min mislykkedes monstermuffin blev i stedet et yyyndigt lille fikst påskeæg.

Sådan skulle de næsten have set ud: http://www.flickr.com/photos/nick_d/2977848508/

En anbefaling

Økologisk gær!

Første gang jeg så det tænkte jeg: "Hvem faen gider betale 4kr og 25øre for en pakke gær, der oven i købet er 8gram - altså næsten 20% - MINDRE end en alm. 50g. pakke til 0.95kr ?
Nå, men i et andfald af solstik puttede jeg faktisk hele TO pakker af guldklumperne i indkøbskurven OG tog dem hele vejen med til kassebåndet og betalte den svimlende overpris for dem...
Det er noget af det bedste jeg har gjort!
Efter at være blevet vækket kl. lort om morgenen på en helligdag (af murborsborende håndværkere i lokalet under vores soveværelse) tænkte jeg; Så står jeg da bare op og bager morgenbrød til familien, basta.

Det første man bemærker når man står med den lille bitte pakke i hånden er, at den er mindre end en almindelig pakke. Når først den er pakket ud holder man op med at undre sig.
Farven er gyldenbrun, som okker-ler, duften (hvis man ikke var så forsnottet af høfeber at det sådan set er ligemeget) er intens og konsistensen er som den blødeste modelérvoks. Ikke noget bleg gråt halvtørt smulderstads her, næ, man kunne nærmest højre de jublende celler da de straks begyndte at boble i den lunkne smør/mælk/sukker blanding.
Pakken er simpelthen 20% mindre fordi gæren er 20% mere effektiv.

Min begejstring var til at tage og føle på. Ikke for Magni der bare lå og snork sov, heller ikke så meget for Hrolf, han fatter alligevel ikke det store, men smiler bare stort når man snakker til ham, men for manden (den lille stakkel) som blev vækket flere gange inden han selv stod op, kunne jeg ikke holde mine udbrud tilbage.

Nu skulle her så have været et lille billede af de overdrevent lækre morgenboller (lækkerheden skyldes især også, at de er bagt på delvist usigtet bio-øko-hvedemel fra Aurion), men de glubske bæster jeg bor sammen med åd rub og stub.

Hrollingens fødselsdagskage

Den aller første fødselsdag er noget helt særligt og kræver en særlig kage. Jeg gik i gang flere uger før datoen med at trevle nettet igennem for lækre, spændende og flotte opskrifter, den ene mere spetakulær end den anden...
Valget, som jeg blev ved med at vende tilbage til, blev denne "Trois Chokolat" fra www.jordbærkage.blogspot.com, der slog benene væk under mig med dens overforbrug af netop chokolade :-)

Kvinden bag Jordbærkagen er koditor og hendes opskrift på lagkagebund var til en hel bradepande, så jeg nuppede lagkagebundsopskriften fra "Anarkistens (ægte) kogebog", den passede nemlig lige til min 24cm springform.

8 plader chokolade og 3/4l piskefløde blev indkøbt, kagen består nemlig ikke af stort meget andet *fnis*
Jeg tror jeg stod i køkkenet i omegnen af 2timer for at lave bæstet (men hvem tæller? jeg havde gang i så meget andet også) for at lave først bund, ganache og så lige de 3 forskellige lag chokolademousse.

Nu er jeg meget ærgelig over at mangle min billedebehandlingsprogram og manden HAR bare et andet perspektiv på det der kagefotografering end jeg har, men det er de her billeder eller slet ingen. (Og hvem vil ikke gerne se billeder?)

Kage til bestyrrelsen

Hvad er mere socialt, hyggeligt og genialt at samles om, end kage?
Og når det så er selveste bestyrrelsen for den lokale kreds af socialdemokrater der står for skud her i min kagemani, så må man finde på noget de rpasser til lejligheden.
For et stykke tid siden fald jeg over dette mesterværk i www.Sifbeth.dk s kagegalleri og forælskede mig i ideen.

Kagen inden i er (selvfølgelig) en rigtig rød "Red velvet" kage, fyldt og smurt op med flødeost frosting. Bogomslaget er lavet i MMF, noget der smager en smugle mere spiseligt end alm. sugarpaste.

...og så kunne slynglerne ikke engang spise den hele, hvad bilder de sig ind!

Fødselsdagsforberedelser

Min husstand tæller en rolling, nærmere bestemt et stk. babydreng der meget snart ikke er nogen baby mere. Han fylder nemlig år d. 12. april.
Med den første var vi slet slet ikke med på kageræset og dillen med, at fødselsdagsbarnet skulle have sin EGEN kage, som kræet så kunne grave sig igennem... vist til større morskab for de tilstædeværende gæster end for barnet selv, med en grum mavepine i vente næste dag? Men med yngstebarnet her er sagen noget anderledes. Han er slet ikke så sart og temmelig meget med på hvad mad er for noget(og kage, desværre, men den må jeg jo nok selv tage æren for), så han skal også have en bid med.

Når nu min 1 års knægt skal have kage, så SKAL det død og pine være noget ordentligt noget af slagsen (som om kompromis og middelmådighed er en del af mit køkken?), så jeg har gennemtrævlet nettet for at finde noget der så fornuftigt ud.
Det har jeg så fundet her: http://www.anarka.dk/blog/ på Anarkistens (ægte) kagebog og det ser lovende ud.
Stor var min glæde også da der tilsyneladende er tale om samme bagmand(kvinde) som på www.sifbeth.dk, som bære en stor del af skylden for min nye besættelse, kagepyntning.